Anbefaling til private entreprenører: vælg leasing frem for køb af materiel

Har du en mindre entreprenørvirksomhed? Eller har du blot brug for materiel til en specifikt projekt? Så kan det give langt bedre mening for dig økonomisk at vælge at lease en gaffeltruck på diesel samt andre nødvendige maskiner frem for at købe dem brugt eller fra ny.

 

Hvorfor er leasing af materiel så attraktivt?

Leasing er en finansieringsmetode, der bliver mere og mere populær på tværs af brancher og industrier. Det er således ikke længere kun noget, man forbinder med biler, og efterhånden er flere vognmandsforretninger og materiel-udlejningsvirksomheder også hoppet med på bølgen.

Grunden til, at man ser en stigning i mængden af leasingaftaler på materiel hos Conmas, skyldes ikke alene udbud og efterspørgsel; det skyldes i særdeleshed også, at flere entreprenører, distributører og lagervirksomheder begynder at få øjnene op for værdien i at lease frem for at foretage kontante køb.

Ved leasing har man nemlig den fordel, at man kun betaler et bestemt beløb for den periode, man anvender trucken eller maskinen i. Ligeledes har man også mulighed for lettere at anskaffe sig både større eller mindre modeller med andre kapaciteter og motorer efter behov, når man leaser. 

Dertil kommer det, at man som virksomhed heller ikke risikerer at stå med pludselige udgifter til service, reparation og vedligeholdelse af sit materiel, da disse eventuelle omkostninger tilfalder leasingselskabet som en del af den aftale og pris, der indgår i kontrakten.

 

Økonomisk vinding giver andre muligheder for vækst

Når man vælger at lease sit materiel, undgår man at binde en høj kapital i maskinerne, som man ellers ville gøre ved regulære køb af samme modeller. Det betyder, at man får frigivet likviditet, som kan bruges til at forbedre kerneforretningen samt til at skabe øget værdi og vækst andre steder i sin virksomhed.

Ved leasing betaler man typisk en førstegangsydelse, der beregnes på baggrund af de krav og behov, man stiller til selskabet, samt hvilken type materiel der er tale om. Herefter er de eneste udgifter en fast, månedlig eller periodebestemt ydelse, samt de omkostninger der er forbundet med gas, el eller brændstof til den specifikke produkttype.

Leasing kan imidlertid anses som en form for leje. Principperne er nemlig grundlæggende de samme, om man kalder det for udlejning eller leasing. Dog er der den forskel, at der ved leje typisk er tale om få dage eller uger, mens man ved leasing typisk binder sig kontraktuelt til brugsretten over en bestemt type materiel i en periode på flere måneder eller år.

Hos Conmas har de mange års erfaring med både køb, salg og leasing af materiel, og uanset hvad du måtte have af spørgsmål til både produkter og din virksomheds muligheder, står deres specialister altid klar til at råde og vejlede.

About the author