IT rådgivning – en vigtig del af forretningen anno 2021

Vi har næppe tidligere stået i en tid, hvor IT spiller så vigtig en rolle for arbejdslivet i den moderne organisation. Særligt er behovene og landskabet ændret efter Covid-19, hvis eneste gode var, at virusset lærte os, at man godt kunne skabe mere fleksible arbejdsrammer til glæde for balancen mellem det professionelle og private liv. Men netop behovet for at kunne arbejde effektivt hjemmefra har også stillet nye krav til vores IT systemer i virksomhederne.

Vi vil her se på, hvad du skal forvente i forhold til IT rådgivning, når du skal skabe fleksible rammer for dine ansatte, som vil kunne arbejde hjemmefra.

Nem, men sikker adgang!

Når dine ansatte skal kunne tilgå deres arbejdsredskaber hjemmefra, er det vigtigt, de møder samme skrivebord, som de kender fra deres arbejdscomputer. Den opgave kan løses ved at bruge cloud services til at skabe skrivebordsmiljøet. Ved at have alle programmer liggende i skyen, har dine ansatte altid mulighed for at logge på, uanset hvor i verden de befinder sig. De kan både logge på fra browser, fra eget skrivebord koblet på deres drev eller fra mobile enheder som en smartphone eller tablet.

Det væsentlige er dog, at man naturligvis beskytter virksomhedens oplysninger, når brugere skal kunne logge på uden for en bestemt IP-adresse. Derfor anbefales det, at man bruger to-faktor-login, altsp hvor brugeren f.eks. modtager en engangskode pr. SMS, når denne skal logge på. PÅ den måde sikres det, at det kun er de rette brugere, som kan komme til filer og programmer.

Backup og beskyttelse af oplysninger

Data er guld værd, men kan desværre gå tabt! Tænk hvis medarbejderen spildte kaffe i sin computer eller lynet slog ned? Ja, det kan ske. Derfor er det vigtigt, systemerne gemmer automatisk – og ikke bare i forhold til filer, men også hele backups af alt serverens indhold, så det altid kan gendannes. Dette skal din IT udbyder stå for, så der altid foreligger en klar version af data, der kan gendannes.

Husk desuden, at der i dag eksisterer begreber som ransomeware. Dette er et udtryk for, at hackere tvinger sig ind på jeres server og kidnapper jeres vigtige og værdifulde date. Hernæst er deres taktik at forlange penge for at frigive virksomhedens data. Både selve filerne OG rammen omkring dem skal med andre ord beskyttes topprofessionelt.

About the author