SEO står for Search Engine Optimization (søgemaskineoptimering) og er en samlet betegnelse for alle de tiltag, man kan lave på sin hjemmeside for at få den højt placeret i søgeresultaterne. Det er altså en disciplin, der har til formål at skabe synlighed omkring din forretning og det du tilbyder ud fra nogle søgeord, som dine potentielle kunder søger efter.
SEO er generelt vigtigt, da faktisk hele 90 % af trafik på hjemmesider kommer fra søgemaskiner som Google, Bing, Yahoo og lignende – så det er faktisk nærmest en nødvendighed at opnå gode placeringer på Google, hvis du gerne vil være synlig over for dine kunder. De fleste brugere udvælger søgeresultater, der er på side 1, så derfor bør du altid gå efter en topplacering på side 1 i søgemaskinerne. Det er muligt at blive vist iblandt annoncerne ovenover søgeresultaterne, men folk klikker faktisk langt oftere på de organiske resultater end annoncerne, så det er faktisk derfor SEO bør være en prioritet fra dag et.
SEO er altså vejen frem, hvis du gerne vil være synlig, men hvordan får man så lige succes med det? SEO kræver en del viden. Det kræver bl.a. at man har indsigt i de søgeord og søgesætninger, der efterspørges samt konkurrencen på søgeordene. Det er nemlig i første omgang vigtigt at du udvælger de rette søgeord, så du optimerer hjemmesiden med det rette indhold. Nogle søgeord kan være mere vidensbaserede, imens andre søgeord kan være mere købsfokuserede, så det handler om at finde de rette søgeord. Du er f.eks. ikke interesseret i at blive fundet på massør uddannelse, hvis du ikke tilbyder uddannelse, men i stedet leder efter klienter, der efterspørger massage.
Når du først har klarlagt de rette søgeord, er der stadig en del arbejde, der ligger og venter. Det er bl.a. tekstforfatning til siden. Google er nemlig en maskine, der kræver tekst, så det går ikke, at du slet ikke har tekst på siden. Det handler også om at finpudse teksten alle steder, hvor den er synlig for både søgemaskinen som brugeren, f.eks. i titler og metabeskrivelser, som er de tekster, der trækkes ud i søgemaskinerne. Derudover kommer også andre ting, som f.eks. hastighedsoptimering, konkurrentanalyser og linkbuilding.
Det kræver altså en hel del at opnå de gode placeringer, og det er ofte meget avanceret og tidskrævende en opgave. Det er derfor mange vælger at outsource opgaven til bureauer, der tilbyder professionel hjælp til SEO. Det er helt sikkert pengene værd, hvis du gerne vil være synlig over for potentielle kunder.